Artikel Artiklen der blev bragt i Lunderskov og omegns folkeblad den 3. december 2014
 

Læs også artiklen "Omsorg og parykker"

i Egtved Posten
den 20. januar 2015
Klik på linket her:

Randi giver dig håret tilbage

Ude mellem Lunderskov og Vorbasse, hyggeligt beliggende i skovbrynet, finder
man Randis lille hyggelige salon, ”Salon Skovvang”. Inde i salonen står Randi og tager imod med et stort smil og et varmt ”Velkommen til”.

Salonen, ser ud som man nu kender en frisørsalon. Dog er der den forskel, at der på hylderne, langs den ene væg står en masse hoveder med smukke parykker. Og det er netop disse, der er Randis nyeste hjertesag. Vi ved alle godt, at håret er vores visitkort – vores identitet. Uden det, føler mange kvinder at kvindeligheden og selvtilliden får et kæmpe hak i tuden.

Der findes flere saloner her i Danmark, der kan sørge for en flot hårpragt. Men hvad Randi synes de manglede, var lidt mere hjerterum, personlighed og ikke mindst tid og forståelse for kundens situation. Og netop dette, har Randi tænkt sig at gøre noget ved.

Når man bestiller en tid hos Randi, til at snakke om paryk, får man en tid om aftenen eller i weekenden, udenfor salonens normale åbningstid. Dette gør at der er masser af tid til at snakke, ingen små afbrydelser af andre kunder, eller telefoner der ringer, samt følelsen af at være udstillet til skue for andre mennesker, er væk.

Og er der noget Randi er god til, så er det at sprede den hyggelige og gode stemning. Let, smilende og med kunden i centrum. Her er man på fornavn og følelsen af at være en kunde i rækken, er skiftet ud med følelsen af at være DEN man er, med det problem man nu end kommer med.

Nu kan der være flere grunde til at man mister hårpragten, men én af dem kender vi alle – nemlig kræften. Randi har selv mistet et familiemedlem til kræften og ved godt hvilke tanker der så går igennem én, når man står med overvejelserne om at anskaffe sig en paryk. Hun ved man føler sig sårbar og måske ikke har lyst til at dele sin sygdom med hele lokalsamfundet.

Inden for parykker har tiden gjort parykmagerne rigtigt dygtige. Førhen, var en paryk en varm, tyk og tung sag at få på hovedet. En følelse af at have en for varm hue på – en ting man aldrig glemte man havde på.

I dag er det meget anderledes. Ved selvsyn, kunne undertegnede se, at parykker i dag faktisk er nærmest så identiske med naturligt hår, at man ikke kan se forskel. Når man kigger på håret i panden, på sådan en paryk, er hårene syet fast i et materiale der er gennemsigtigt, sådan at det meget naturtro, ser ud som om hårstrået vokser ud af hovedet og ikke sidder i et stykke stof. Ergo, er der ikke en tydelig grim kant, der afslører, at man ikke har sit eget hår. En anden ting der er forandret, er vægten. Parykkerne vejer nærmest ingenting og de er utroligt luftige og lækre.

Alt sammen noget der ligger Randi meget på sinde. Her kan man ikke gå på kompromis, forklarer Randi bestemt. ”Her er kun det bedste godt nok”, fortæller hun videre. Hos Randi bliver parykken tilpasset, så den sidder rigtigt godt på netop kundens hoved. Da vi jo alle er forskellige og pasformen derfor sjældent passer, direkte fra producenten. Da Randi er frisøruddannet, står hun også klar med råd, vejledning og saks, når eller hvis kundens egne lokker skal rettes til, eller helt fjernes i processen.

Så står du og har brug for råd og vejledning af en parykspecialist, så er Randi et rigtigt godt bud. En kvinde med hjertet på rette sted – én der går det skridt længere, end de fleste ville gøre i hendes profession.

Salon Skovvang, Nedre Kragelundvej 2, 6622 Bække – Tlf. 75-389750.

Af T.E.P.

 
Randi giver dig håret tilbage
Salon Skovvang | Nørregade 41, 6600 Vejen  | Tlf.: 75 38 97 50 | randi@salonskovvang.dk